“Du har været den bedste af alle dem, jeg har snakket med. Allerede første gang kunne jeg mærke, at jeg følte mig godt tilpas, og at det bare var rart at være her.“
– Pige, 16 år
“Jeg var meget skeptisk i starten, fordi jeg tænkte, du var meget ung. Men det har alligevel hjulpet at få talt om de ting her og også at få et andet perspektiv på dem. Jeg synes 100%, jeg kan sige, at der er faldet ro på nu.“
– Mand, 22 år
”Du har egentlig været alt det modsatte af, hvad jeg troede, jeg søgte i en psykolog – meget stille og rolig. Men så kommer der sådan nogle guldkorn, som er dét, der på en eller anden måde har gjort hele forskellen. Efter vores forløb tror jeg ikke, jeg får angst igen, så jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen.”
– Kvinde, 45 år
”Jeg havde det rigtig skidt, da jeg startede forløbet. Alt i min krop reagerede på, at det hele havde været for meget. Jeg er et andet sted nu, og jeg har virkelig været glad for vores snakke – det har hjulpet mig utrolig meget. Nu skal jeg fortsætte med at passe på min krop og lytte til det, den fortæller mig.”
– Kvinde, 42 år


“Jeg havde brug for et sted, der var mit. Hvor jeg kunne være med det, jeg følte. Og det kunne jeg mærke med det samme, at det var okay her – at du godt kunne rumme det, selvom jeg sad og tudbrølede. Så det har været rigtig rart at sidde her på din sofa. Det havde jeg brug for.“
– Kvinde, 58 år
”Jeg plejede at tro, at det var op til mig at løse alle mine bekymringer. Det fyldte hele mit liv. Men nu forstår jeg, at det bare er tanker, og at de næsten aldrig sker. Nu kan jeg trække på skuldrene, når jeg får bekymringer. Det er virkelig mærkeligt.”
– Mand, 32 år