Vores nervesystem spiller en stor rolle for vores overordnede velvære. I dette indlæg kan du læse meget mere om nervesystemet, alarmberedskabet, og hvad der sker, når nervesystemet kommer til at sidde fast i alarmberedskab.

Når nervesystemet sidder fast i alarmberedskab, kan det nemlig få store konsekvenser for vores livskvalitet. Det ved jeg, fordi jeg i mange år selv levede med et såkaldt dysreguleret nervesystem. Jeg vidste det bare ikke…

For mig var første skridt i min heling, at blive meget klogere på nervesystemet og på de symptomer, jeg mærkede. Som uddannet psykolog har jeg efterfølgende valgt at specialisere mig netop indenfor nervesystemet og dets rolle i diverse psykiske sygdomme og tilstande.

Hvis du også ønsker at tage første skridt mod heling, eller mod at forstå en af dine kære, er dette indlæg for dig. – Lad os starte med det basale:

Hvordan fungerer vores alarmberedskab?

Når vi taler om kroppens alarmberedskab, er det aktiveringen af vores sympatiske nervesystem, vi refererer til. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi står i en potentielt faretruende situation. Under aktiveringen af det sympatiske nervesystem, udskilles forskellige stresshormoner, som er med til at forberede kroppen på at kunne kæmpe eller flygte.

Udskillelsen af stresshormoner er blandt andet med til at sørge for, at der tilføres mere blod til vores store muskelgrupper. Hvis vi skal kunne kæmpe eller flygte, er det nemlig en fordel, at vores store muskler fungerer så godt som muligt. Samtidig tilføres mindre blod til blandt andet vores fordøjelsessystem. Det skyldes, at det i en faretruende situation ikke er en vigtig prioritering for kroppen at fordøje mad.

Når vores sympatiske nervesystem – altså, alarmberedskabet – aktiveres, sker der altså en masse processer i kroppen, som har til formål at sikre vores overlevelse. Når faren er overstået, og vi igen er i sikkerhed, overtager vores parasympatiske nervesystem.

Det parasympatiske nervesystem sørger for, at vi finder ro og hvile, og for at kroppen genfinder sin balance. Kroppen heler bedst muligt, når vi er i hvile, så vores parasympatiske nervesystem spiller altså en vigtig rolle, når vi taler om kroppens alarmberedskab.

Når alarmberedskabet aktiveres af bekymringer

I dag er det sjældent, at vi befinder os i reelt livstruende situationer – i hvert fald i vores del af verden. Men vores hjerner har kun udviklet sig minimalt de sidste 100.000 år…

Når vi som mennesker bekymrede os for 100.000 år siden, var det ofte om potentielt livstruende situationer. For eksempel omkring, om der nu også ville være nok mad til vinter. I forbindelse med denne bekymring, var det smart, at kroppens alarmberedskab blev aktiveret. Det gav energi og motivation til at gøre noget ved bekymringen – nemlig at gå ud og samle mad til vinter. Når denne handling så var udført, tog det parasympatiske nervesystem over, og kroppen faldt igen til ro.

Vi har altså gennem tiden udviklet os til, at også bekymringer kan aktivere nervesystemets alarmberedskab. Som demonstreret ovenfor, var det smart for 100.000 år siden. Men de bekymringer vi har i dag, er sjældent livstruende, ligesom at de sjældent er nogle, vi kan gøre noget ved nu og her. Blandt andet derfor kan vores nervesystem i dag komme til at “sidde fast” i alarmberedskab.

Nervesystemet kan sidde fast i alarmberedskab

Vi lever i en verden, hvor vi skal forholde os til flere ting, end vi skulle for 100.000 år siden. Vi bombarderes dagligt af diverse dårlige nyheder, folk deler ud af forfærdelige oplevelser på sociale medier, og vi kan føle, vi skal leve op til rigtig meget. Dette kan give anledning til masser af bekymringer, så vores alarmberedskab aktiveres. Men da vi ikke kan tage handling og fikse bekymringerne nu og her, falder vi ikke til ro igen på samme måde som før i tiden.

Dette kan føre til, at vores nervesystem – for nogle af os – kommer til at ”sidde fast” i alarmberedskab. Med tiden kan nervesystemet ligeledes miste sin fleksibilitet. Med andre ord kan det få sværere ved at skifte mellem aktiveringen af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Ofte refererer vi til denne tilstand som et dysreguleret, eller overaktivt nervesystem.

Hvordan føles et overaktivt nervesystem?

Når nervesystemet er overaktivt, kan det give anledning til en række fysiske og psykiske symptomer. Vi kan føle os fanget i en tilstand af:

• Hjertebanken
• Overfladisk vejrtrækning
• Anspændthed (fx i skuldre/nakke eller kæberne)
• En fornemmelse af ”en klump i halsen” eller at halsen snører sig sammen
• En fornemmelse af ”en knugen i maven”
• Symptomer fra mave-tarmsystemet – fx fordøjelsesproblemer eller irritabel tyktarm
• Hovedpine
• Konstante bekymringer
• Tankemylder
• En fornemmelse af, at vi hele tiden skal være på, eller ”skal noget”
• Øget irritabilitet eller tristhed

Hvis du gennem længere tid har haft nogle af ovenstående symptomer, er det vigtigt, at du taler med din læge. Det er nemlig vigtigt at udelukke, at symptomerne skyldes behandlingskrævende, fysiske sygdomme.

Derudover kan et overaktivt eller dysreguleret nervesystem på sigt udvikle sig til for eksempel kronisk stress, en angstlidelse eller en funktionel sygdom. Disse tilstande skal ligeledes tages alvorligt og kræver i mange tilfælde behandling.

Hvordan får jeg ro på mit nervesystem?

Der er flere ting, du selv kan gøre, for at få ro på dit nervesystem her og nu. Du kan for eksempel:

• Lave vejrtrækningsøvelser
• Gå en tur – helst i naturen
• Bruge tid med nogen, du holder af
• Tage et varmt bad
• Kramme eller ligge tæt med fx din partner eller dit kæledyr
• Bevæge dig – Hop eller ryst stresshormonerne ud
• Finde en yoga-video for begyndere på Youtube, som du kan følge
• Øve dig i at være nysgerrig på, hvad du mærker, uden at forsøge at få det til at gå væk
• Lave en grounding øvelse – Prøv fx at finde fem grønne, blå og røde ting i rummet
• Lave en mindful aktivitet: Fx lægge puslespil eller tegne i en mindfulnessmalebog

Ovenstående aktiviteter kan hjælpe dig til at få ro på nervesystemet her og nu. Hvis dit nervesystem er dysreguleret og har været det længere tid, skal der ofte mere til, for at balancen i dit nervesystem genoprettes permanent.

For at regulere dit nervesystem permanent kan det være nødvendigt at lave livsstilsændringer, få en fast rutine med regulerende øvelser og at arbejde med dit sind. Hos HEL terapi er det netop mit speciale at arbejde med nervesystemet på denne måde. Du kan læse mere om, hvordan dette kan foregå på siden Om Terapien.

Hvis du ønsker uddybende råd til, hvordan du selv kan begynde at regulere dit nervesystem, arbejder jeg ligeledes på et blogindlæg om dette. – Du kan evt. følge mig på Instagram, hvor jeg deler, når der er nye blogindlæg.

Når du arbejder med dit nervesystem, så husk altid at det er et maraton og ikke en spurt at få ro på det. Det er fuldt ud muligt at få sit liv tilbage – det tager blot tid.