Om klinikken
Jeg tilbyder både online terapi og terapi på mit kontor på torvet i Silkeborg.
Du finder mit kontor på adressen
Vestergade 1, 1. sal
8600 Silkeborg
Ved ankomst kan du blot tage plads i venteværelset – så kommer jeg og henter dig.
Kommer du i bil er der flere muligheder for betalingsparkering i nærheden.
Der er ikke elevator op til klinikken, så jeg har desværre ikke mulighed for at tage imod dig, hvis du er gangbesværet.
Åbningstider
Min normale åbningstid er i tidsrummet 9:30-15. – Det vil sige, at sidste tid på dagen, man kan få, er klokken 14.
Har du har et studie eller arbejde, du skal passe, anbefaler jeg derfor, at du taler med din chef eller studievejleder om, om du indimellem kan få lov at møde ind senere eller gå tidligere, så du kan passe din behandling.
Alternativt kan jeg indimellem – mod et tillæg – tilbyde tider uden for normal åbningstid. Læs mere på siden Priser.
Jeg besvarer kun opkald og mails indenfor min normale åbningstid. Hvis du ringer eller skriver en aften eller weekend, vil jeg altså først kunne vende tilbage, når jeg er ledig næste hverdag.
Tidsbestilling
Som ny klient bestiller du bedst tid ved at skrive til mig på helterapi@protonmail.com.
Alternativt kan du ringe til mig på 60 72 31 38. Da jeg sidder i samtaler i løbet af dagen, vil jeg dog ikke altid have mulighed for at tage telefonen. I så fald kan du sende en sms eller lægge en besked med tydeligt navn og telefonnummer – så ringer jeg tilbage, når jeg er ledig!
Betaling
Du vil efter hver session modtage en faktura på mail, som skal betales indenfor 8 hverdage.
Ved for sen betaling opkræves et administrationsgebyr på 100 kr., ligesom at det først vil være muligt for dig at booke en ny tid, når fakturaen er betalt.
Afbud
Afbud skal ske senest dagen inden vores samtale før kl. 12. Ved senere afbud eller ved udeblivelser opkræves et gebyr på 450 kr.
Hvis du er blevet syg eller har svært ved at nå vores tid, er det altid muligt at omlægge tiden til at foregå online.
Spørgsmål og andre henvendelser
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.